31/01-03/02/2018
Der var engang?
”Der var engang?” er en musical-komedie med et strejf af venskab, tro, ulykkelig kærlighed og længsel.
Det er en aften med masser af grin og god musik fra 90’erne og 00’erne. Dette kombineres med dans og skuespil udført af nogle af Midtjyllands bedste amatørskuespillere og ikke mindst vores dygtige husorkester.
I musicalen ”Der var engang?” følger vi H.C. Andersens forsøg på at skrive den svære to’er – sin anden eventyrsamling. Han får hjælp til at komme til Eventyrland, hvor han får tre dage til at finde sin inspiration.
Vi bød på eventyrlige aftener i selskab med SMUK teaters fantastiske cast og med sange af Sneakers, Søs Fenger, Lis Sørensen, Rasmus Seebach, Nik & Jay, Sanne Salomonsen, Anna David og mange, mange flere.
Forfatter Rasmus Mansachs og formanden for Musicalteatret i København John Holmgren Brohammer Jensen var forbi og gav store roser til hele crewet omkring forestillingen - det er vi stolte af.
Der var engang? blev støttet af DATS, NORDEA-fonden og Kulturelt Samråd Herning.