SMUK teater i lokalt samarbejde

SMUK teater kan i dag afsløre, at vi har indgået samarbejde med Skarrild Skole og Kaldalen.

I uge 5 bliver Skarrild hjemsted for selveste H. C. Andersen, prinser og prinsesser, onde stedmødre og andre eventyrvæsener, når SMUKteater som vanligt opfører den årlige musical.

SMUKteater spiller fra d. 31/1 til d. 3/2-2018 ”Der var engang?” og denne gang er der ikke blot musical.

”Det er vores vision at hele Skarrild skal stå i eventyrets tegn”, siger projektleder Thomas Thisted og fortsætter: ”Vi håber at gøre det til en rigtig festuge i Skarrild. F.eks. vil der lørdag være 90er-fest om efter forestillingen. Når vi nu i forestillingen har en del 90er-hits, så giver det kun mening at fortsætte festen efterfølgende, og det bliver både med DJ, dans og drinks”.

Derudover har styregruppen bag forestillingen lavet aftaler med f.eks. Skarrild Skole og Min Købmand om at køre eventyrtema, lave eventyrfigurer og have eventyrlige tilbud – og hos købmanden vil H. C. Andersen også læse eventyr for de mindste.

I det hele taget bliver det i højere grad end tidligere en totaloplevelse at være i Skarrild. Denne gang spilles der på hele tre scener og scenerne har en del særlige funktioner, som dog holdes hemmelige indtil publikum sidder i salen. ”En stor del af teatrets magi ligger i overraskelsen, så det vil være synd at afsløre mere om scenerne”, siger Thomas Thisted, der dog ikke er bange for at afsløre, at historien i ”Der var engang?” i forhold til de seneste års musicals er særdeles godt skruet sammen: ”Når vi så sætter historien sammen med et højt niveau for musik, sang og dans, så kan det kun blive et brag af en fest.”

Også på publikumssiden er der nye tiltag: ”Vi spiller fra onsdag til lørdag, og denne gang vil der f.eks. væremulighed for spisning om torsdagen. Det er primært rettet mod virksomheder, men hvis man kan samle min. 8 personer, så er man velkommen til at bestille sammen”, siger Thomas Thisted, der kan afsløre at billetsalget åbner på fredag d. 27/10.

Udvalgte blogindlæg
Indlæg kommer snart
Bliv hængende...
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

Bekkasinvej 39, 1. - 6933 Kibæk - smukteater@gmail.com - CVR: 38743627

© 2017-20 by SMUK teater